top of page
Pillepas

Skal du have medicin med på rejsen er det en god idé at undersøge om du bør medbringe dokumentation.

Der er forskellige krav til dokumentationen, alt efter om du rejser til et land indenfor- eller udenfor Schengensamarbejdet.

Schengenlandene omfatter: Belgien, Bulgarien, Cypern, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene (Holland), Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvis du rejser til et land indenfor Schengensamarbejdet:

  • Ved rejser til Schengenlande kræves pillepas for medicin med euforiserende effekt for rejser på 1-30 dages varighed.

  • Ved rejser til Schengenlande kræves ikke pillepas for ikke-euforiserende effekt, så længe rejsen er under 30 dage.

  • Ved rejser længere end 30 dage til et Schengenland skal du kontakte landets ambassade for at høre de nærmere krav til dokumentation.

Hvis du rejser til et land udenfor Schengensamarbejdet:

  • Ved rejser til non-Schengenlande findes forskellige regler og du skal altid kontakte landets ambassade for yderligere information uanset rejsens længde.

Hvad er euforiserende medicin?

  • Euforiserende medicin er fx stærke smertestillende midler, sovepiller, beroligende medicin, visse psykofarmaka og anden medicin piller med rød trekant på emballagen m.fl.

  • Ikke-euforiserende medicin er fx panodil, stofskiftemedicin, blodfortyndende medicin, blodtryksmedicin, midler mod forhøjet kolesterol m.m. 

 

Hvor får jeg et pillepas?

Pillepas udstedes af apoteket, enten ved fremmøde eller online.

Medbringer du medicin med euforiserende effekt til et Schengenland på en rejse med varighed på højst 30 dage, kan du gratis få udstedt et pillepas på apoteket. Du skal kunne fremvise pas og recepter (apoteket kan se dine recepter fra lægen i deres IT-system).

 

Hvilken anden dokumentation kan jeg få?

Medbringer du hvilken som helst type medicin til et Schengenland på en rejse med en varighed på mere end 30 dage eller hvilken som type medicin til et non-Schengenland uanset rejsens længde, skal du kontakte landet ambassade for at afgøre om du har behov for en ambassadeattest (medicinattest).

 

Vi hjælper dig gerne med at lave en ambassadeattest/medicinattest. Du kan betale kontant eller med MobilePay. Du kan se de aktuelle priser på attester her.


bottom of page