top of page
Ventetid i venteværelset

Vi gør alt for at undgå ventetid

Vi vil meget gerne undgå ventetid i venteværelset og bestræber os på at være så præcise som muligt og overholde tiden. Derfor vil vi også bede dig som patient om at komme til tiden - samt give os besked, hvis du er meget forsinket.

 

Forsinkelser opstår af flere årsager

Når det kniber engang i mellem med at overholde tiden, så kan det skyldes flere forhold:

  • Et problem viser sig at være alvorligere end først antaget - og kræver nærmere afklaring fra lægens side.

  • Nogle patienter har behov for akut indlæggelse, oftest med ambulance – hvilket altid skaber ventetid.

  • Vi er forpligtet til at tilse akut syge patienter - det håber vi, at alle har forståelse for.

  • Nogle gange skal vi hjælpe en kollega med at løse et problem.

  • Ofte oplever vi også, at vores patienter har 4-5 forskellige helbredsproblemer, de ønsker løst på 10-12 minutter - det kan man ikke og det kan give både mere ventetid en dårligere kvalitet af vores arbejde. 

Vi opfordrer alle vores patienter til at huske på, at man måske selv en dag kan have brug for mere lægetid end først antaget, fx ved alvorlig sygdom eller akut indlæggelse og derfor også bidrager til ventetid for andre patienter.

Selvom vi af og til er forsinket, vil vi alligevel bede dig om at komme til tiden.

Hvis du har ventet i mere end 15 minutter er du velkommen til at kontakte personalet, ligesom vi forsøger at orientere ved større forsinkelser.

Du kan også selv hjælpe med at nedbringe ventetiden:

  • Vær forberedt på det, du vil tale med lægen om, og fortæl det til lægen fra starten af.

  • Forvent ikke, at vi kan løse 4-5 forskellige helbredsproblemer på 10-12 minutter - det kan man sjældent.

  • Del dine problemer op i mindre dele - vælg det problem, der betyder mest for dig.

  • Tag overtøjet af i venteværelset - det sparer tid i konsultationen.

bottom of page